Vejledning og hjælp

Hvad er Fadøl og hvordan fungerer det:

Fadøl er øl tappet på fustager, hvorefter der tilsluttes tryk fra kulsyre som presser øllet ud, anlægget køler øllet ned til ca. 4-5 grader og en halv liter fadøl tager ca. 15 sekunder at tappe for at anlægget kan følge med til at køle øllet fra fustagen

Hvordan tilsluttes anlægget:

Alle anlæg der bliver leveret fra depot-sydøst.dk er renset og testet, anlægget er efter prøvet og indstillet inden levering, alle betjeningsfejl er for eget ansvar.

  1. Når anlægget er leveret placeres det på rette sted, et plant sted hvor anlægget står lige, anlægget må ikke flyttes fra sted til sted, da det kan skade anlægget. Når anlægget er placeret fyldes der vand på anlægget (gælder kun nogle få anlæg, så kun ved instruks herom)
  2. Nu tilsluttes der øl og kulsyre til anlægget (øllet beskytter slangerne mod at fryse til)
  3. Der køres nu øl igennem anlægget, til den er stoppet med at sprutte ca. 1-2 liter. 
  4. Anlægget tilsluttes nu strøm og lader det køle min. 3 timer.
  5. Nu er anlægget klar til brug, der køres øl igennem anlægget til der kommer klart øl ud af hanerne.
  6. Vigtig anlægget skal have strøm hele tiden, ellers skal der gå yderligere 3 timer inden brug.
  7. Opbevare fustagerne så køligt som muligt, aldrig i direkte sol eller for varmt.


Betjening af anlægget:

Hold glasset på skrå og åben helt for hanen, så skummer øllet mindst muligt.

 

Problemer og fejlfinding:

  1. Øllet er varmt og skummer. - Er der strøm til anlægget, og har det kølet længe nok?
  2. Øllet løber langsomt og skummer. - Er der tændt for kulsyren og er der tryk på, ca. 2,4-2,7 bar.
  3. Intet øl ud af hanen ”sprutter” - Er der øl i fustagen og er koblings håndtag trykket ned?
  4. Øllet skummer når det kommer i glasset. - Er det originale fadølskrus/bæger, det er meget vigtig.


Kan der ikke tappes øl fra anlægget, skal punkterne under problemer og fejlfinding gennemgås inden der ringes på vagttelefon 6019 5470

Ved aflevering/afhentning af anlægget skal anlægget være rengjort… Dette gælder også sterin, taperester, skilte m.m. i modsat fald vil der blive pålagt et gebyr på 500 kr. Hærværk/uheld vil blive opkrævet efter reparation.